Høgshøj

Bronzealder

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit. Donec odio. Quisque volutpat mattis eros. Nullam malesuada erat ut turpis. Suspendisse urna nibh, viverra non, semper suscipit, posuere a, pede.

På et ni hektar stort område ved Birke Allé i Spentrup har Randers Kommune i 2014 gennemført et spændende skovrejsningsprojekt. Projektet omfatter også den fredede bronzealderhøj “Høgshøj”.

Skoven, der er anlagt nord for Høgshøj, sigter på at anskueliggøre de forskellige skovtyper, som fra oldtiden og til i dag har præget Danmark.

Høgshøj er i dag kun en skygge af oldtidens gravhøj på stedet. Den halvanden gange 14 meter store højtomt, som ses i dag, er kun nedre del af en stor gravhøj. Højen blev sikkert, sammen med i al fald to andre nærliggende, helt sløjfede gravhøje, bygget engang i bronzealderen (1.700-500 f. Kr.).

Gravhøj gnavet af tidens tand

Høgshøj blev først fredet i 1949, og bar da præg af at være afgravet og beskadiget af agerbruget gennem tiden. Til trods for beskadigelserne formodes højen at rumme gravanlæg og fund fra oldtiden.

Forslag til naturtur ved Spentrup

Høgshøj er repræsentant for en dansk “gennemsnitshøj” i dyrket mark. Især inden for det seneste århundrede er de blevet kraftigt påvirket af det mekaniserede landbrug. Ja, langt størstedelen af de synlige fortidsminder på dyrket land er i dag forsvundet. De tilbageværende udgør kun en lille del af, hvad der var engang.

De grundlagde Spentrup

Udgravninger i 2013 og tidligere lige syd for Høgshøj har påvist langhuse og en tilhørende gravplads. Fundene er fra den tidlige førromerske jernalder (500 f. Kr. – år 0) og den efterfølgende romerske jernalder (0 – 400 e. Kr.) Det var formentlig disse folk, som grundlagde Spentrup.

Der kendes ikke til fund fra Høgshøj, da højen endnu ikke undersøgt arkæologisk.

Læs mere om Høgshøj

Stort fund i nærheden

Et fantastisk flot detektorfund “Kirkemosegård-skatten” fra 2013 er værd at omtale i denne forbindelse. På markerne lige syd for Spentrup Kirke blev dengang fundet et 5 centimeter langt dragtsmykke. Det var en såkaldt ”Rygknapfibula” i guldblik med pålagte filigrantråde og indsatte halvædelstene sammen med ti små hængesmykker i guldblik. Skattefundet må være lagt som offer til guderne i en lille, nu indtørret mose.

Fundet indikerer, at der omkring år 600, som smykket dateres til, har været en væsentlig bebyggelse ved Spentrup.

Læs mere om Kirkemosegård-skatten her

Flere nedslag i Tidsrejsen

Gopletrouble

Gopletrouble

Langs Gudenåen er det ikke ualmindeligt at støde på de iberiske skovsnegle a.k.a. dræbersnegle. Men vidste du, at du måske...

Skarvens lorte-lifehack

Skarvens lorte-lifehack

Skarven er en fugl, der skaber debat, men vidste du, at den også er en mester i at hacke sit liv og finde på måder at gøre...

Gudenåen var skrald

Gudenåen var skrald

For ca. 150 år siden var affaldssorteringen her i Randers ikke, hvad den er i dag. Dengang blev naturområder ofte brugt som...

Layout from Divi library where the button should pick op the link on the afc field but I can't choose it from the list

Layout from Divi library where the button should pick op the link on the afc field but I can't choose it from the list