Langs Gudenåen er det ikke ualmindeligt at støde på de iberiske skovsnegle a.k.a. dræbersnegle. Men vidste du, at du måske også kan møde dræbergopler i Randers Fjord? Ligesom dræbersneglene, så er dræbergoplerne, som egentlig er amerikanske ribbegopler, heller ikke helt så drabelige, som navnet ellers antyder – de kan i hvert fald ikke gøre mennesker fortræd. Til gengæld kan de være et stort problem for dyrelivet i fjorden.
I 2006 blev de første amerikanske ribbegopler fundet i Storebælt og Lillebælt. Sidenhen har de lumske gopler bredt sig til flere af de danske fjorde til skræk og rædsel for mennesker og dyreliv. Dræbergoplerne er nemlig invasive, bragt hertil med ballastvandet fra skibe. Og selvom goplerne ikke spiser mennesker, så er de ikke kræsne. De æder sig nemlig gladelig igennem både fiskeæg og -yngel, muslingelarver, vandlopper og dyreplankton. De kan derfor skabe store problemer for vores hjemmehørende arter i fremtiden, hvis de får lov at brede sig.
Heldigvis findes der også andre ”gopler” i de danske søer og åer, som er knapt så problematiske som ribbegoplerne, og som måske endda kan give os ingredienserne til det evige liv. De fascinerende ferskvandspolypper, Hydra, har nemlig knækket koden til, hvordan man holder sig evigt ung. Svaret er stamceller. Hydra er fulde af stamceller. Hvor cellerne i vores krop mister evnen til at dele sig, fordi de skal specialisere sig til at blive muskelceller, nyreceller, øjenceller, hårceller og så videre, kan stamceller dele sig i det uendelige. På den måde sørger stamcellerne for, at hydraen konstant kan forny sig og reparere skader på sin egen krop. Hvem der bare var en hydra!