Perioder

Palmer, krokodiller og kæmpestore hajer.

Det landområde, der bliver til Danmark, opstår som en flodslette med et eksotisk delta, hvor sand og grus fra de norske og svenske bjerge skylles ud mod Nordsøen. Der er tropisk klima i området, og de planter og dyr, der lever i deltaet og det omkringliggende hav omfatter palmer, krokodiller og kæmpestore hajer.

Store dyr og tre slags mennesker

Danmark har haft flere istider, hvor flere hundrede meter is har dækket landet. Imellem istiderne ligger mellemistiderne, hvor landet er en del af en kæmpe nordeuropæisk slette, hvor der lever både elefanter, næsehorn, løver og hyæner. I mellemistiderne er klimaet mildt, og det nulevende menneske er opstået i Afrika, men i Europa lever kun spredte smågrupper af neanderthalere.

Dødis og rensdyrjægere

Store dele af Danmark har i tusinder af år ligget under en kæmpe gletsjer. Da klimaet bliver mildere, begynder isen at smelte og landskabet ændrer sig. Danmark bliver en åben tundraslette med hårdføre græsser og blomstrende urter. Mammutten uddør, men en lang række arter begynder at vende tilbage til landet, bl.a. rensdyret, der får følge af en helt ny art – det moderne menneske, der nu er den eneste menneskeart, der findes.

Storvildt og skaldyr

Mennesket bliver bofast i Danmark, hvor klimaet nu er så mildt, at der kan drives jagt året rundt. Køkkenmøddinger – datidens lossepladser – opstår på gode lokaliteter, der genbesøges mange sæsoner i træk. Af deres indhold fremgår det tydeligt, at jagten på storvildt og sæler, blev suppleret med store mængder af muslinger og østers, der også har levet i Litorinahavet.

Skoven svinder ind

Klimaet er lunt, og Danmark er næsten dækket af tæt urskov, der dog er begyndt at falde for menneskets økser. I bondestenalderen begynder mennesket at sætte et synligt præg på det danske landskab, hvor den vilde skov med bjørne og elge, for første gang må vige for det menneskeskabte kulturlandskab med små kornmarker og indførte husdyr. På de næringsfattige sandede jorde – særligt i det vestlige Jylland, opstår de lyngklædte heder, der hvor skoven forsvinder.

Landskabet tæmmes

Med det nye metal bronze styrkes de tætte handelsforbindelser mod syd. Til Danmark kommer ikke bare metaller, men også nye kornsorter, der gradvist kommer til at udgøre en større del af landbruget. Man begynder at hegne og opstalde husdyr, og får derved også mulighed for at bruge deres gødning på markerne, der ligger tæt op ad spredte enkeltgårde.

Mystiske ofringer i moser

Der er ikke just mangel på hårdt arbejde i jernalderen. Når mennesket ikke bekriger hinanden, pukler de løs med landbrug, hvor hænder og rygge både skal slæbe vand, slå hø, sprede gødning, samle sten og fælde træer for at holde sulten på afstand. Resultatet af deres hårde slid er et dansk landskab, som åbner sig mere og mere.  Skovene svinder, og kulturlandskabet vinder fortsat frem.

Vilde vikinger

I vikingetiden samles Danmark under en konge til et land, der periodevis er meget større end det Danmark vi kender i dag og har indbefattet dele af Storbritannien, Island, Norge, Sverige, Finland, Estland og Nordtyskland. I de nye søstærke sejlskibe kan de skandinaviske vikinger navigere sig til fjerne kyster, hvor både handel og plyndring bidrager til landets økonomi.

Vækst, misvækst og messer

Danmark bliver regeret af en konge, støttet af adelstanden, der er de indflydelsesrige jordbesiddere. Kirken, der styres af paven i Rom er dog også en væsentlig magtfaktor, da tro og overtro spiller en væsentlig rolle i danskerens hverdag. De fleste lever stadig som bønder, men med den stigende handel tiltrækker byerne håndværkere, og handelsfolk, der af kongen tildeles særlige privilegier.

Danmark i troperne

Middelalderen afløses af renæssancen og enevælden. Tiden fra 1778 – 1807, hvor global økonomisk vækst og krige mellem Europas store lande styrker det neutrale Danmarks position som oversøisk kolonimagt, kaldes i Danmark den florissante periode. En enevældige dansk konge regerer nu på fire kontinenter, herunder kolonierne Trankebar i Indien, Guldkysten i Ghana og de tre Dansk Vestindiske øer i Caribien.

Mennesker, mekanik og maskiner

Med fly, færger tog og biler stiger muligheden for handel og samarbejde på tværs af landegrænser og kontinenter. Uheldigvis opstår også muligheden for verdensomspændende konflikter i kølvandet på globaliseringen. Som et modtræk oprettes forskellige verdensomspændende organisationer og alliancer, der bidrager med forskellige indsatser fra nødhjælp til fattige lande til fælles forsvarsalliancer.

Teknologi og globalisering

Nu dør flere danskere af at spise for meget end for lidt, og flere dør for egen hånd end af krig og vold. Det er en fantastisk historie, hvor globalt samarbejde, videnskab, fossile brændstoffer og effektivt landbrug har muliggjort den største menneskelige befolkning nogensinde. Succesen har dog også en slagside. Den oprindelige natur er nu reduceret til små pletter i landskabet, og vilde arter uddør i hobetal.

Bæredygtighed og sameksistens

Bæredygtig energiforsyning, tilstrækkelige fødevareforsyninger, stabile økosystemer, geopolitisk stabilitet og glade mennesker. Kravene til vores fremtid er store, hvis hele klodens befolkning skal leve godt uden at forbruge fremtidens ressourcer. Til gengæld er der også et stærkt stigende fokus på en bæredygtig verden, hvor internationale aftaler skal sikre de fælles mål.