Perioder
Vi har opdelt vores tidsrejse i 13 perioder. Her skal stå noget overordnet om perioderne…
Scroll dig igennem perioderne og læs mere om hver enkelt periode og de nedslag, vi har identificeret i den pågældene periode. Vi ønsker dig god tidsrejse.
Landets fødsel
Palmer, krokodiller og kæmpestore hajer
Danmark er hjem for nogle helt vilde dyr ved landets fødsel. Klimaet er varmt og landskaberne ligner slet ikke dem, vi kender i dag. Danmark opstår som et tropisk floddelta, skabt af sand og grus skyllet ned fra de norske og svenske bjerge.
Mennesket findes ikke endnu, men i Afrika udvikles de første arter af menneskeaber.
Mellemistid
Vandrende vildheste og elefanter med sabelkatte og hulehyæner i hælene.
Det område, som senere bliver kaldt Danmark, er øer på kanten af et stort, frodigt landskab, der i sidste mellemistid var vildere end nutidens afrikanske sletter. Klimaet var et par grader varmere end nutidens og landskabet præges af skove med kæmpe træer og sletter med vandrende dyreflokke.
Det nulevende menneske er opstået i Afrika, men i Europa lever kun spredte grupper af neanderthalere.
Istid
På rensdyrjagt i dødislandskabet.
Efter at have ligget under flere hundrede meter is i tusinder af år, ændres landskabet, da klimaet bliver mildere og isen begynder at smelte. Isen efterlader en blomstrende tundraslette, gennemskåret af bakker og dale, formet af is og smeltevand. Flere dyrearter begynder at indvandre, blandt andet rensdyr.
De første danskere er nomadiske jægere, der følger rensdyrflokkenes vandringer.
Jægerstenalder
Mennesket i den vilde natur
Temperaturen er steget igen og isen er forsvundet. De områder vi nu kalder Danmark, antager gradvist den form vi kender fra landkortet i dag. Nu springer landskabet i skov, blandt andet fordi mange af de store dyrearter, der tidligere skabte Europas åbne sletter nu, er uddøde.
Det moderne menneske er blevet bofast i landet, hvor man kan leve af jagt og fiskeri.
Bondestenalder
Naturen tæmmes af mennesket.
Med primitive landbrugsredskaber dyrker man nu primitive kornsorter fra Mellemøsten. Brunbjørn og elg uddør i takt med at skoven ryddes for at gøre plads til husdyrene, tamkvæg, får og geder, der også er en del af den nye landbrugskultur.
Mennesket bosætter sig mere fast med stolpebyggede huse
Bronzealder
Naturen fragmenteres.
Det tidlige kulturlandskab er præget af de mange græsgange til kvæg og geder. Urskoven er blevet splittet op i småskove og lunde, domineret af eg og hassel. I det åbne landskab indvandrer bøgen sydfra, ligesom tamhesten, der indføres som trækdyr.
Mennesket bor sammen i mindre bygder, placeret synligt i landskabet.
Jernalder
Naturen hegnes ude.
Landbrugsproduktionen en stadig stigende rolle for udformningen af det danske landskab. På højtliggende jorde opstår mindre landsbyer, beskyttet bag hegn, volde og palisader, foruden den gode agerjord, der nu dyrkes året rundt. Lavtliggende områder bruges til høslæt, husdyr – og på udvalgte områder til ofringer, hvilket flere mosefund bevidner.
Mennesket flytter sammen i små hegnede landsbyer
Vikingetid
Hulveje forbinder byerne og gennemskærer landskabet.
Jylland gennemskæres på langs af sin første hovedvej, Hærvejen eller Oksevejen, der tillader transport med kreaturer og vogne gennem det ellers uvejsomme landskab. De områder, der ikke er byer eller dyrket jord, består stadig af uvejsomme skove, moser og våde enge med græssende dyr.
På strategiske punkter opføres ringborge til landets forsvar.
Middelalder
Danskerne samler sig i landsbyer og dyrkningsfællesskaber.
Med et lidt mildere klima og nye teknologier fra Sydeuropa er landbruget nu i rivende udvikling. Der fokuseres igen mere på kornproduktion, og den foregår ofte på fælles agre nær de mange landsbyer, der skyder op. Det anslås at over halvdelen af Danmark nu er kulturlandskab.
Et nyt dominerende element i landskabet er de ca. 2.000 kirker, der skyder op i perioden.
Kolonitid
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit. Donec odio. Quisque volutpat mattis eros. Nullam malesuada erat ut turpis. Suspendisse urna nibh, viverra non, semper suscipit, posuere a, pede.
Industrialisering
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit. Donec odio. Quisque volutpat mattis eros. Nullam malesuada erat ut turpis. Suspendisse urna nibh, viverra non, semper suscipit, posuere a, pede.
Nutid
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit. Donec odio. Quisque volutpat mattis eros. Nullam malesuada erat ut turpis. Suspendisse urna nibh, viverra non, semper suscipit, posuere a, pede.
Fremtid
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit. Donec odio. Quisque volutpat mattis eros. Nullam malesuada erat ut turpis. Suspendisse urna nibh, viverra non, semper suscipit, posuere a, pede.