Vikingetid

Vilde vikinger

I vikingetiden samles Danmark under en konge til et land, der periodevis er meget større end det Danmark vi kender i dag og har indbefattet dele af Storbritannien, Island, Norge, Sverige, Finland, Estland og Nordtyskland. I de nye søstærke sejlskibe kan de skandinaviske vikinger navigere sig til fjerne kyster, hvor både handel og plyndring bidrager til landets økonomi. 

Som landet ligger: Internationale forbindelser bliver mere almindelige, ikke mindst på grund af de nye store sejlskibe, der anvendes på både handels- og krigstogter, men også som resultat af en udbygget infrastruktur i Europa, hvor større byer – også i Danmark – nu er forbundet med veje. Kyster og vandløb spiller også en stor rolle, dels for forsyningen af fisk, der supplerer fødevarer fra landbruget, men også som vigtige transportveje.

Flora og fauna: Med nye opfindelser som vandmøllen, der kan dreje en kværn, og muldfjeldsploven, der kan vende jorden på de nye storgårdes marker, effektiviseres landbruget. I kombination med et stigende behov for hø til husdyrene, bliver landskabet nu gradvist gjort mere åbent, og fra de fremmede himmelstrøg indvandrer nye fuglearter tilpasset det åbne land, imens dådyret indføres til jagt i skovene.

Mennesket: Gradvist skrinlægger danskerne nu den gamle asatro til fordel for den nye kristendom, og de første trækirker skyder op i Danmark. Den nye tro kommer også til udtryk på nogle af den sene vikingetids runesten, der nu får kristne budskaber. Uden for våbenhuset i Ålum Kirke står en runesten, der på den ene side har indristet krigeriske rytterfigurer med faner, og på den anden side teksten: ”Vigot rejste denne sten efter sin søn Esge; Gud hjælpe hans sjæl vel”.

Livet i Randers: Vikingetiden er kendt for sine runesten, som er rigt repræsenteret i Randers. Langå sogn sætter Danmarksrekord med fund af seks runesten, ved Ålum Kirke er fire lokale runesten udstillet, og i Borup Kirke en enkelt. Stenene har oprindeligt været bemalet og placeret synligt i landskabet, og at de ofte er fundet ved kirker, er nok mest et udtryk for at man tidligt har kendt til begrebet genbrug. Helt særlig er Maskestenen ved Sjellebro, der er rejst for at beskytte vejfarende mod å-manden ved passagen af Alling Å.