Mellemistid

2,6 millioner år siden – 10000 år f.v.t.

Klimaet i sidste mellemistid var vildere end nutidens afrikanske sletter. Klimaet var et par grader varmere end nutidens, og landskabet præges af skove med kæmpe træer og sletter. Det område, som senere bliver kaldt Danmark, er øer på kanten af et stort, frodigt landskab med vandrende dyreflokke, blandt andet vildheste, næsehorn og elefanter, der jages af huleløver, sabelkatte og hyæner. Det nulevende menneske er opstået i Afrika, men i Europa lever kun spredte grupper af neanderthalere.

Store dyr og tre slags mennesker

Danmark har haft flere istider, hvor flere hundrede meter is har dækket landet. Imellem istiderne ligger mellemistiderne, hvor landet er en del af en kæmpe nordeuropæisk slette, hvor der lever både elefanter, næsehorn, løver og hyæner. I mellemistiderne er klimaet mildt, og det nulevende menneske er opstået i Afrika, men i Europa lever kun spredte smågrupper af neanderthalere. 

Som landet ligger: Klimaet i sidste mellemistid er et par grader varmere end nutidens, og landskabet veksler mellem skove, og åbne sletter med flodbrinker. Både skovens træer og slettens dyr kan blive kæmpestore, og de spiller en væsentlig rolle for landskabets udformning. Det veksler imellem afgræssede sletter og skove, med kæmpetræer. Både de levende og de døde træer danner grundlag for myriader af svampe, insekter og andre smådyr.

Flora og fauna: De varmekrævende dyrearter har overlevet endnu en istid i Sydeuropa, og i takt med at isen forsvinder genskaber bisonokser, vildheste, ligetandede elefanter og kæmpe næsehorn Nordeuropas, store græssletter. Huleløver, sabelkatte og hyæner følger de store dyreflokke, men også en ny stor pattedyrart indvandrer i sidste mellemistid. Det er vores nære slægtninge, neanderthalerne, der i smågrupper bevæger sig op igennem Europa, hvor der er fundet spor af deres lejre og slagtepladser.

Mennesket: Der findes på dette tidspunkt hele tre menneskearter. Neanderthalere i Europa, Denosovia- mennesket i Asien og vores egen art, Homo sapiens i Afrika. Man anså tidligere vores egen art for langt højere udviklet end deres nære slægtninge, men efterhånden tyder fund af bopladser, værktøj og dekorerede genstande på, at neanderthalerne i mange henseender var lige så kultiverede som vores samtidige forfædre.

Livet i Randers: Der er ikke fundet spor af neanderthalere i Danmark, men i mange år antog man, at en dådyrknogle fra Hollerup kiselgurgrav ved Langå var blevet knust af neanderthalere, der spaltede knoglerne for at få den næringsrige marv. Ved dyrehaven i Fladbro kan man til gengæld se en af de dyrearter, der uddøde efter menneskets ankomst til Danmark, lyslevende – nemlig dådyret, der dog først langt senere er blevet genindført til jagt.

Danmark og verden

I mange år troede man at vores egen art udryddede neanderthalerne. Nye DNA-teknikker viser dog, at europæere har op til 4 % gener fra neandertalere i sig, så i nogle områder må vores forfædre have haft et mere kærligt forhold til vores nærmeste slægtninge.

Danmarks befolkning

Anslået under 1.000 mennesker.

Der er ikke fundet sikre spor af neanderthalere i Danmark, men det er ikke utænkeligt at de har været i landet. På Sjælland er der fundet håndkiler som nogle forskere antager er lavet af Neanderthalere.

Lysnet er det niende højeste punkt i Danmark. Hele 131 meter rager toppen op over havets overflade. Nyd udsigten over de naturskønne ådale fra udsigtspunktet på toppen

Mange af de dyr, der levede i det forhistoriske hav, er forlængst borte. Du kan gå på opdagelse i Dalbyover Kalkgrav og finde nogle af datidens dyr som fossiler

Fussing Sø ligger i en lavning dannet ved indsynkning af en kæmpe salthorst i undergrunden efter den sidste istid. Søen er med sine 29 meter en af Danmarks dybeste