Jernalder

500 år f.v.t. – år 792

Mennesket flytter sammen i små hegnede landsbyer, hvor naturen hegnes ude. Landbrugsproduktionen former det danske landskab. På højtliggende jorde ligger mindre landsbyer, beskyttet bag hegn, volde og palisader, foruden den gode agerjord, der nu dyrkes året rundt. Lavtliggende områder bruges til høslæt, husdyr – og på udvalgte områder til ofringer, hvilket flere mosefund bevidner.

Nedslag: år 200. Mystiske ofringer i moser

Der er ikke just mangel på hårdt arbejde i jernalderen. Når mennesket ikke bekriger hinanden, pukler de løs med landbrug, hvor hænder og rygge både skal slæbe vand, slå hø, sprede gødning, samle sten og fælde træer for at holde sulten på afstand. Resultatet af deres hårde slid er et dansk landskab, som åbner sig mere og mere.  Skovene svinder, og kulturlandskabet vinder fortsat frem.

Som landet ligger: Landbruget bliver stadig mere avanceret, og den hårdføre rug og havre kan dyrkes som vinterafgrøde, der er med til at sikre fødevareforsyningen året rundt. Det samme gør husdyrenes gødning, der med opstaldede dyr i husene bliver mere tilgængelig. På de områder, der ikke egner sig til landbrug, opstår de fleste af de større danske skove vi kender i dag, og Danmarks ældste levende træ – Kongeegen fra Jægerspris – er med sine ca. 1.500 år fra jernalderen.

Flora og fauna: De fleste store pattedyrarter er nu uddøde i Danmark, og i jernalderen minder dyrelivet en del om det vi har i dag. Krondyr, rådyr, vildsvin, ulv og grævling lever side om side med mennesket, og både urfugl og agerhøne indvandrer i det åbne kulturlandskab. I løbet af jernalderen indføres også nye husdyr, nemlig tamkat, ænder og de eksotiske høns, som bliver spredt over hele Europa med den romerske kultur.

Mennesket: I jernalderen spiller internationale handelsforbindelser igen en mindre rolle for mennesket i Danmark. Jernet afløser bronzen som det vigtigste råmateriale, og i modsætning til bronze, er jern tilgængeligt som råstof i Danmark i form af myremalm, en jernholdig sten, der kan udvindes i moser og vådområder. Ved at brænde myremalm kan man nu fremstille jern, der anvendes både til redskaber og til våben, for jernalderen er en ufredelig tid, hvor man må forsvare sin ejendomsret for at overleve.

Livet i Randers: Jernalderen har efterladt forskellige spor i Randers. Ved Asferg er fundet rester af det såkaldte Dandige – en folkevold, der menes at have været en grænse imellem to territorier. Ved Frederiksdalvej i Randers Syd er der fundet en affaldsgrube, med velbevarede kerner af forskellige afgrøder. Der er også gjort en del fund af guldsmykker, blandt andet ved Spentrup Kirke, hvor der både er fundet et smukt dragtsmykke og hængesmykker af guld, der menes at været lagt i et vådområde som et offer til guderne.

Danmark i verden

Jernalderen er en urolig tid, hvor Europa er præget af folkevandringer og mange krige. Det romerske imperium underlægger sig store dele af den gamle verden, og selv om Danmark går fri af en romersk invasion, vidner både store massegrave og mange danske moseofringer om, at jernalderen alligevel er en ufredelig periode – også i Danmark.

Danmarks befolkning

Ca. 300.000 mennesker.

Danmark er endnu ikke samlet, men opdelt i krigende stammer. Øst for Storebælt fandtes danerne, imens Jylland antageligt blev beboet af flere stammer, herunder kimbrerne, der har lagt navn til det berømte kimbrertog, en germansk folkevandring gennem Europa, der endte med et nederlag til den romerske hær.

Fussing Sø ligger i en lavning dannet ved indsynkning af en kæmpe salthorst i undergrunden efter den sidste istid. Søen er med sine 29 meter en af Danmarks dybeste

Mange af de dyr, der levede i det forhistoriske hav, er forlængst borte. Du kan gå på opdagelse i Dalbyover Kalkgrav og finde nogle af datidens dyr som fossiler

Lysnet er det niende højeste punkt i Danmark. Hele 131 meter rager toppen op over havets overflade. Nyd udsigten over de naturskønne ådale fra udsigtspunktet på toppen