Fremtiden

Nu -?

Flyvende tallerkner, rejser til andre galakser og tilmed tidsrejser! Der har været mange kreative bud på hvad fremtiden kan bringe. En ting er dog helt sikkert. Vi ved det ikke, og kun forholdsvis afgrænsede og mere jordnære bud på fremtiden er understøttet af statistikker og viden. Ikke desto mindre er fremtiden til enhver tid den vigtigste tid for os mennesker, der som det eneste væsen vi kender til, er i stand til at gruble over hvad den byder på og bevidst påvirke den.

Bæredygtighed og sameksistens

Bæredygtig energiforsyning, tilstrækkelige fødevareforsyninger, stabile økosystemer, geopolitisk stabilitet og glade mennesker. Kravene til vores fremtid er store, hvis hele klodens befolkning skal leve godt uden at forbruge fremtidens ressourcer. Til gengæld er der også et stærkt stigende fokus på en bæredygtig verden, hvor internationale aftaler skal sikre de fælles mål.

Som landet ligger: Der bliver flere mennesker i verden, og Danmark er ingen undtagelse. Fremtiden byder på både muligheder og begrænsninger for de nye danskere, der både skal være tættere på hinanden og på naturen. Landskabet varierer fra store byer til udpegede arealer med vild natur. Herimellem ligger landbrugszoner og energiparker med solceller og vindmøller, der bliver mere synlige i landskabet.

Flora og Fauna: Med en fælles forståelse for at en verden med intakte økosystemer er både mere stabil og mere fascinerende, iværksættes forskellige langsigtede planer for bevaring af biodiversitet og natur – både på artsniveau og for større sammenhængende økosystemer. Også i Danmark gøres der forsøg med re-introduktion af hjemhørende dyrearter, der skal genskabe dynamiske landskaber, og som noget nyt får døde træer lov til at blive liggende og omsættes naturligt i udpegede områder med vilde skove.

Mennesket: Jordens befolkning forventes i 2060 at være på ca. 10 milliarder mennesker. Det stiller krav til at vi skaber en mere bæredygtig klode, og selv om vores flittige hænder og gode hoveder vil blive understøttet af robotter og kunstig intelligens i vores huse, transportmidler og på arbejdet, bliver det stadig mennesket selv, der skal finde de gode løsninger for fremtiden.

Livet i Randers: større byer vokser sammen, og ”100 minutters byen” går fra Randers til Horsens. Flere borgere bosætter sig i centrum af Randers, hvor det nye beboelseskvarter, Flodbyen centreres omkring den tidligere industrihavn. Klimaændringer har øget risikoen for at Randers Fjord og Gudenåen går over sine breder, så en ny klimabro, kystsikring og forsinkelsesbassiner sikrer midtbyen imod oversvømmelser. Hjemhørende plantearter får igen en plads i bybilledet, hvor grønne anlæg skaber rekreative åndehuller i de ellers tætbebyggede områder.

Danmark i verden

Vi kender ikke fremtiden for jorden og menneskeheden, men ved at undersøge vores fortid, kan vi bedre træffe de rigtige valg for fremtiden. Vi er den første generation af mennesker, der er vokset op med erkendelsen af at naturen er vigtig, og måske den sidste generation, der har mulighed for at redde de arter, der har måttet vige for mennesket.

Danmarks befolkning i 2060

Statistisk set næsten 6.400. 000 mennesker Vores fødselstal falder, men vores levealder stiger, så hvor et menneske i stenalderen i gennemsnit blev under 35 år, forventes danskerens gennemsnitlige levealder i år 2060 at ligge på næsten 90 år.

Lev stærkt, dø ung

Ifølge NASA er det teoretisk set muligt at foretage en slags tidsrejse, men kun frem i tiden. Jo større hastighed et legeme bevæger sig med, des langsommere opfattes tiden. I praksis er det eftervist ved at sammenligne to meget præcise ure, der opholdt sig hhv. på jorden og i et hurtigt fly. Her gik uret i flyet en lille bitte smule langsommere end uret på jorden som forudsagt af Einsteins relativitetsteori.

Lysnet er det niende højeste punkt i Danmark. Hele 131 meter rager toppen op over havets overflade. Nyd udsigten over de naturskønne ådale fra udsigtspunktet på toppen

Mange af de dyr, der levede i det forhistoriske hav, er forlængst borte. Du kan gå på opdagelse i Dalbyover Kalkgrav og finde nogle af datidens dyr som fossiler

Fussing Sø ligger i en lavning dannet ved indsynkning af en kæmpe salthorst i undergrunden efter den sidste istid. Søen er med sine 29 meter en af Danmarks dybeste