Bronzealder
1700 – 500 år f.v.t.
Det tidlige kulturlandskab er præget af de mange græsgange til kvæg, får og geder, der fragmenterer naturen. Urskoven er nu blevet splittet op i småskove og lunde, domineret af eg og hassel. I det åbne landskab indvandrer bøgen sydfra, ligesom tamhesten, der indføres som trækdyr. Mennesket bor sammen i mindre bygder, placeret synligt i landskabet.
Landskabet tæmmes
Med det nye metal bronze styrkes de tætte handelsforbindelser mod syd. Til Danmark kommer ikke bare metaller, men også nye kornsorter, der gradvist kommer til at udgøre en større del af landbruget. Man begynder at hegne og opstalde husdyr, og får derved også mulighed for at bruge deres gødning på markerne, der ligger tæt op ad spredte enkeltgårde.
Som landet ligger: Bronzealderens klima minder om det nutidige, og selv om der igennem perioden er både tørre og fugtige perioder, vokser landbruget støt med en stigende produktion af korn. Landskabet præges også af de kæmpestore gravhøje, der opføres, og som stadig er synlige mange steder, i modsætning til de levende bronzealderfolks mere forgængelige langhuse med vægge af træ eller lerklining.
Flora og fauna: Med det voksende kulturlandskab uddør vildkatten. Til gengæld indvandrer husmusen og haren til det nye åbne agerland, hvor man stadig først og fremmest dyrker primitive hvedesorter og nye typer af byg med avner. De nye kornarter, rug og havre kommer nu også til Danmark, men de slæbes formodentlig ind ved en tilfældighed og forekommer stadig kun som ukrudt i kornmarkerne. Husdyrene græsser på enge og heder, hvor de skaber lysåbne landskaber.
Mennesket: Fund fra perioden indikerer, at solen spiller en væsentlig rolle for menneskets verdensforståelse i bronzealderen. Et vigtigt dansk fund er Solvognen, en figur i bronze og guld, der forestiller en hest, der trækker solen. Man antager, at solvognen har været anvendt ceremonielt til at illustrere solens bevægelse hen over himlen.
Livet i Randers: I Randers Kommune kan man se flere spor af bronzealderens gravmonumenter. Bare i Fussingøskovene findes mere end 70 gravhøje, og i Øster Velling Skov står Mandbjerghøjstenene med helleristninger fra bronzealderen. De har indgået i en gravhøj, hvor man også fandt et bronzesværd med det samme cirkelmønster, som er hugget i stenene. På jættestuen ved Haverdås er indhugget runde fordybninger i dækstenen – såkaldte skåltegn, som man antager er tilføjet graven i bronzealderen.
Danmark i verden
Kobber og tin, det nye metal bronzes bestanddele, findes ikke som råstof i Danmark, så mange danske fund af bronze viser, at der i perioden er veludviklede handelsforbindelser langt ned i Europa. Her byttes metaller med blandt andet nordisk rav, der forarbejdes til smykker, der er så højt skattede, at de anvendes som gravgaver i græske kongegrave.
Danmarks befolkning
Anslået ca. 200.000 mennesker.
Nyere studier af fossilt DNA tyder på, at det ikke kun var heste, der kom til Danmark i bronzealderen, men at en folkevandring fra de kaukasiske stepper ændrede både vores genpuljer og vores levevis.
Fussing Sø ligger i en lavning dannet ved indsynkning af en kæmpe salthorst i undergrunden efter den sidste istid. Søen er med sine 29 meter en af Danmarks dybeste
Lysnet er det niende højeste punkt i Danmark. Hele 131 meter rager toppen op over havets overflade. Nyd udsigten over de naturskønne ådale fra udsigtspunktet på toppen
Mange af de dyr, der levede i det forhistoriske hav, er forlængst borte. Du kan gå på opdagelse i Dalbyover Kalkgrav og finde nogle af datidens dyr som fossiler