Bondestenalder

4000 – 1700 år f.v.t.

Naturen tæmmes af mennesket. Med primitive landbrugsredskaber dyrker man nu primitive kornsorter fra Mellemøsten. Brunbjørn og elg uddør i takt med, at skoven ryddes for at gøre plads til husdyrene, der også er en del af den nye landbrugskultur. Mennesket bosætter sig mere fast i Danmark med stolpebyggede huse, marker og husdyr.

Skoven svinder ind

Klimaet er lunt, og Danmark er næsten dækket af tæt urskov, der dog er begyndt at falde for menneskets økser. I bondestenalderen begynder mennesket at sætte et synligt præg på det danske landskab, hvor den vilde skov med bjørne og elge, for første gang må vige for det menneskeskabte kulturlandskab med små kornmarker og indførte husdyr. På de næringsfattige sandede jorde – særligt i det vestlige Jylland, opstår de lyngklædte heder, der hvor skoven forsvinder.

Som landet ligger: Danmark får et lidt varmere og fugtigere klima, og skoven har udviklet sig til en tæt skov med lind, eg og elm. Samtidig opstår de første små pletter af kulturlandskaber, hvor stenalderbønderne rydder skovene. Her dyrkes primitive kornsorter som enkorn, emmer, dværghvede og nøgenbyg. Husdyrene lever og fouragerer frit – både i skovene og det åbne land.

Flora og fauna: Urokse, elg, brunbjørn, los, vildkat og bæver forsvinder gradvist fra skovene, imens vildsvin og ulv foreløbigt holder stand. Husdyrene, der kommer hertil fra Mellemøsten, er stort set de samme arter som holdes i dag – får, geder, kvæg og svin, og selv om de endnu ikke er kommet nær på nutidens landbrugsdyrs ydelser af kød og mælk, er dyreholdet en revolution for fødevareforsyningen.

Mennesket: I takt med at jordens befolkningstal stiger, spreder mennesket sig. Der opstår forskellige kulturer i både Afrika, Asien og Europa, men de lever ikke isoleret. Fra område til område udveksler mennesker varer, ideer og vaner. Fra kulturer i det område af Lilleasien, der af samme grund kaldes Frugtbare Halvmåne, kommer både korn og husdyr efterhånden til Danmark. I bytte gives flint, skind og rav.

Livet i Randers: Med bondestenalderens øgede rejseaktivitet bliver der behov for trafiknet, og i Kastbjerg Ådal har arkæologer fundet den ældste plankevej i Skandinavien. Stenalderbøndernes evne til at samarbejde om større anlægsprojekter kan også ses ved Haverdås, nordvest for Randers, hvor man stadig kan se en kæmpe langhøj på 100 meter og en imponerende stendysse. Ved det naturskønne Læsten bakker er der i en mose fundet Danmarks største ravskat, der bestod af hele 8,5 kg. ravperler.

Danmark og verden

På Djursland er der fundet spor efter en religiøs klan, der har haft ritualer omkring Bjørne. Da den brune bjørn forsvinder fra Danmark i starten af bondestenalderen, har man importeret skind og kløer fra det vestlige Sverige, hvor der også er gjort fund efter lignende bjørneklaner.

Danmarks befolkning

Anslået under 50.000 mennesker.

Stenalderens bønder bor i mindre, men stedfaste bygder i de områder, hvor man har ryddet skoven. Til gengæld bygger man store palisadeanlæg, der formodentlig anvendes til religiøse ceremonier.

Mange af de dyr, der levede i det forhistoriske hav, er forlængst borte. Du kan gå på opdagelse i Dalbyover Kalkgrav og finde nogle af datidens dyr som fossiler

Fussing Sø ligger i en lavning dannet ved indsynkning af en kæmpe salthorst i undergrunden efter den sidste istid. Søen er med sine 29 meter en af Danmarks dybeste

Lysnet er det niende højeste punkt i Danmark. Hele 131 meter rager toppen op over havets overflade. Nyd udsigten over de naturskønne ådale fra udsigtspunktet på toppen