Jægerstenalder

Storvildt og skaldyr

Mennesket bliver bofast i Danmark, hvor klimaet nu er så mildt, at der kan drives jagt året rundt. Køkkenmøddinger – datidens lossepladser – opstår på gode lokaliteter, der genbesøges mange sæsoner i træk. Af deres indhold fremgår det tydeligt, at jagten på storvildt og sæler, blev suppleret med store mængder af muslinger og østers, der også har levet i Litorinahavet.

Som landet ligger: Da klimaet bliver mildere smelter isen, og de enorme mængder smeltevand får havet til at stige, så dele af Jylland i en periode bliver dækket af det såkaldte Litorinahav, som har navn efter en vandlevende snegl, der var almindelig i havet. Omvendt hæver landet sig igen, da den enorme vægt fra ismassen ikke længere tynger det ned, så konturerne af det nuværende Danmarkskort kan anes.

Flora og fauna: I modsætning til de foregående mellemistider, hvor store dyr efter isens forsvinden formede landet til lysåbne sletter, springer Danmark nu gradvist i skov med birk, fyr, hassel og lind. Flere arter af Europas varmekrævende storvildt har ikke overlevet kombinationen af istidens barske klima og det moderne menneskes talent for jagt. Til Danmark kommer der dog brunbjørn, urokse, vildsvin, elg og bæver. Ulven er her stadig, og nu også i domesticeret form, som tamme hunde, der følger jægerne.

Mennesket: Det er i denne tidsperiode, at de første mennesker slår sig ned i Danmark. Jægerstenalderens mennesker lever i mindre nomadiske grupper, der bevæger sig rundt i de områder, hvor der er mulighed for jagt og fiskeri. Mennesket begynder gradvist at efterlade sig flere spor i landskabet i form af bopladser, jagtredskaber, keramik og amuletter, der nogle gange kan være dekoreret med mønstre, der muligvis har haft et religiøst motiv.

Livet i Randers: Langs Gudenåen og Randers Fjord kan man stadig se spor af Litorinahavet, både i landskabets udformning og på den tidligere havbund med skaller af Litorina muslinger, der flere steder er synlig langs brinkerne. Langs fjord og å er der også spor efter adskillige bopladser fra jægerstenalderen. Det tyder på, at fjord og å i perioden har spillet en stor rolle både som jagtrevir og som transportvej.