Sporet ved Hulen

Ti kilometer nordøst for Randers, hvor vejen fra Lindbjerg til Linde krydser Tvede Å, ligger ”Sporet ved Hulen”. Det lille spor er blot på et par kilometer. Men den ringe længde opvejes af et smukt og kuperet terræn, der giver garanti for oplevelser uanset årstid.

Området, som Sporet ved Hulen går rundt i, består af to smeltevandsdale med stejle skrænter kaldet Bakkerne. Den nordligste bakke er Lille Mejlbjerg og den sydligste Store Mejlbjerg. Store Mejlbjerg blev tidligere anvendt til juletræsproduktion, men er blevet lagt tilbage som ekstensiv græsning.

Ude på overdrevet

Rundt på sporet kan ses skråninger mod alle verdenshjørner. De små vandløb har formet landskabet, der oprindeligt var istidsskråninger.

Rundt på sporet er man overvejende ude på overdrevet. Overdrev som landskabstype, både som halvkulturlandskab og som typisk østjysk morænelandskab, da størstedelen aldrig har været opdyrket. Skråningerne er bevokset med enebærbuske, tjørn, eg, røn, hunderose, lidt lyng og blåbær.

Spor i landskabet

Sporet ved Hulen er en af de mange vandrestier i landskabet, som er blevet stillet til rådighed for offentligheden i et samarbejde mellem de enkelte lodsejere og kommunerne, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Skovforening, Friluftsrådet, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes, Fællesråd, Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund. Formålet med sporene i landskabet er at give interesserede mulighed for at opleve sider af den danske natur, som ellers ikke er tilgængelig for offentligheden.

Afgræsning giver artsrigdom

Sporet ved Hulen er stillet til rådighed af Espen Nielsen på Lindbjerggård. Han er økologisk landmand og har blandt andet har en produktion af jersey-kvæg, som i sommerhalvåret afgræsser det ti hektar store naturområde.

Uden afgræsning ville området med tiden springe i krat eller skov, hvorved blomster og urter, blandt andet gøgeurterne i engen, ville blive skygget ihjel. De tørre græsningsarealer er vigtige levesteder for dyr og planter. Arealerne opsøges også af dyr fra andre biotoper, når de søger føde. Husdyrenes græsning og færden betyder, at ingen planter bliver dominerende, hvorfor der bydes på en utrolig artsrigdom.

Flere nedslag i Tidsrejsen

Danmarks tredje Bynaturrum og største “myretue” blev i 2017 indviet på Nordre Fælled i Randers. Myretuen skal gøre det sjovere og lettere for alle at være aktive udendørs

Tre generationer af jernbanebroer har sikret jernbanens passage over Gudenå ved Langå. Den ældste og nu fredede kassebro stod færdig ved Århus-Randersbanens indvielse i 1862

Ved industrialiseringen i 1800-tallet blev indbyggertallet i Randers mere end tredoblet. Flere fabrikker skød op, og i 1869 kom også en jernbane til byen