Vandet har i mange århundreder været altafgørende for Randers. Først og fremmest for byens etablering netop her, men også som transportvej for handel både via Gudenå ind mod det centrale Jylland og ud mod det øvrige Danmark og resten af verden.
Det har altid krævet arbejde at skabe de bedst mulige forhold for skibstrafikken ind til Randers Havn. Indsejlingen til Randers fra Udbyhøj ved Kattegat har krævet stor opmærksomhed. Allerede i slutningen af 1700-tallet forsøgte man sig med de første oprensninger af Randers Fjord.
Større svajeplads – større skibe
År 1800 havde man opnået en dybde på to meter overalt i sejlrenden. Arbejdet fortsatte og i forbindelse med en forbedring af havnen, der skete mellem 1906 og 1908, blev dybden nu 5,7 meter overalt.
Havnen fik på dette tidspunkt en forbedring af den nordlige kaj og oplagspladsen på samme side blev udvidet og en større svajeplads (vendeplads for skibene) blev indrettet. Dermed blev det muligt at sejle til Randers med temmelig store skibe.
De næste planer om udvidelse af Randers Havn dukkede op omkring 1916-1918, og de efterfølgende år købte byen store arealer på sydsiden af havnen. Først i 1927 blev der udarbejdet endelige planer og de følgende år kom arbejdet til at foregå i to etaper:
Første etape indebar en uddybning af hele sejlrenden fra Udbyhøj til Randers til en dybde af syv meter. Samtidig blev sejlrenden udvidet til en bundbredde på 22 meter overalt.
Anden etape var udvidelsen af selve havnen. I havnen havde man brug for mere kajplads og større arealer til oplagspladser, pakhuse og industrielle anlæg.
5,7 kilometer kaj
Vandet, der passerer gennem Randers by, blev omdirigeret fra det tidligere forløb gennem den gamle havn til det nuværende forløb gennem det nye sydlige havneløb. Derved blev pieren dannet i midten af havnen. Pieren blev således gjort landfast med havnens nordside.
Arealerne syd for havnen blev hævet ved påfyldning af jord og der fremkom dermed i alt fire kajstrækninger med en samlet kajlængde på ca. 5700 meter.
Økonomi og beskæftigelse
Randers Havn har en markant betydning for den regionale økonomi og beskæftigelse i Randers Kommune. Det viser en oplandsanalyse foretaget af Syddansk Universitet og Center for Regional- og Turismeforskning.
Oplandsanalysen af Randers Havn viser, at havnen direkte og indirekte skaber en beskæftigelse, der svarer til 2.376 arbejdspladser. Det svarer til, at næsten 6 procent af kommunens beskæftigelse og økonomi er skabt af aktiviteterne på Randers Havn.
Randers Havn er i gang med at flytte sine nuværende aktiviteter til nye arealer længere mod øst. Udflytningen af havnen skal give plads til Flodbyen Randers, der er det største byudviklingsprojekt i Randers Kommunes historie.
Vision for Flodbyen Randers
Visionen er at skabe en ny bydel i floddeltaet ved Gudenåen og Randers Fjord med plads til 7-8.000 indbyggere, hvor der skal være natur, en tilgængelig vandkant for alle, en varieret og forbundet by samt et mangfoldigt by- og hverdagsliv.
Projektet vil også sikre Randers by mod fremtidige oversvømmelser og løse væsentlige udfordringer med infrastrukturen. Blandt andet skal en ny bro, Klimabroen, halvere trafikken på Randers Bro, som i dag bliver passeret af omkring 40.000 køretøjer i døgnet. Samtidig vil Klimabroen fungere som en del af beskyttelsen mod stormfloder. Ligeledes vil en godt seks kilometer lang højvandsbeskyttelse kaldet Klimabåndet fungere som klimabeskyttelse og samtidig skabe attraktive by- og naturområder.
