I jernalderen græssede kvæget på store områder omkring bopladserne. Om der været jernalderbopladser ved Langå er uvist, men det er ganske vist, at køer har græsset mellem de krogede træer i Langå Egeskov i hundredvis af år. Det gør Langå Egeskov til et af de meget sjældne naturområder, hvor man i dag kan opleve det liv, som store dyr og gamle træer har skabt sammen.
I Langå Egeskov finder du et særegent, kroget skovbillede, som vi kender det fra guldaldermalerne: En kreaturbidt egeskov fra jordfællesskabets dage i årene før år 1800, hvor Langåbøndernes dyr om sommeren var på græs i den fælles græsgang i Langå Egeskov. Den gamle, bevoksede “udmark” er på 17 hektar.
Kreaturgræsning som i gamle dage
Siden 1992 er arealet ejet af Naturfonden under Danmarks Naturfredningsforening, og er en af de få skove i Danmark med ret til kreaturgræsning som i gamle dage.
Langå Egeskov består af tre områder: Den 200 år gamle egeskov, en ny egeskovsbevoksning på fem hektar i den nordlige ende og en bred, blomstrende engstrækning langs Gudenå.
En unik egeskov
Den gamle egeskov med sine tykke, krumme stammer er et unikt eksempel på gammel egeskov i Danmark. Træerne har ofte tætte samlinger af små grene, såkaldte vanris, og mange af træerne er angrebet af svampe. De gamle egetræer er vært for et utal af insekter, smådyr, mosser og laver. Også hulrugende fugle finder yngleplads her i de mere eller mindre udgåede træer.
Efter at Naturfonden købte arealerne, afskovede fonden fem hektar granskov nord for egeskoven. Det gav plads til selvsåede ege, ahorn og fuglekirsebær sammen med røn, hyld og andre buske. Fonden supplerede med plantning og såning af ege med agern fra den gamle skov.
Oplev Trækstien mellem Randers og Silkeborg
Engen og Pramdragerstien
Fra skovbrynet og ned mod Gudenå ejer fonden et engareal på ca. 3,5 hektar, der skaber en flot overgang mellem skoven og åen og giver udsigt til den tidligere ejer af egeskoven; Løjstrup Hovedgård. Den gamle Pramdragersti mellem Randers og Silkeborg – også kaldet Trækstien – løber langs skovbrynet.
