Randers Dyrehave

Et af Hyæneslettens dyr findes i levende live i Randers Dyrehave – nemlig dådyret. Der har været dåvildt i Danmark siden omkring år 1000, og i dag findes fritlevende bestande på øerne og i Østjylland. Dådyrene i Randers Dyrehave stammer fra Marselisborg Dyrehave syd for Århus, som igen stammer fra Jægersborg Dyrehave nord for København.

Alle dådyrbestande bærer arvelige anlæg for både hvid og sort (melanistisk) farve. Det gælder også bestanden i fladbro. Dåvildtets normale sommerdragt er rødbrun med hvide pletter. Vinterdragten er mere grålig med utydelige hvide pletter.

Brunsttiden (parringstiden) er i oktober-november, hvor publikum i dyrehaven bør være opmærksomme på, at hjortene kan være mere aggressive. Den efterfølgende sommer sætter dåen (hundyret) én kalv. Hjorten (handyret) bærer et gevir, der kastes hvert år i marts-april. Det nye gevir er udvokset og fejes i august. Geviret har fire udviklingstrin: Spidshjort, halvskuffel, stanghjort og fuldskuffel.

Randers Dyrehave ejes af Randers Kommune. Dyrehaven blev etableret i 1994 i en del af Fladbro Skov. Dyrehaven dækker et areal på ca. 13,5 hektar, hvoraf de 4 hektar ligger i græs.

Der er frisk kildevand til dyrene det meste af året. Om vinteren støttefodres de med kraftfoder og hø.

Randers Dyrehave er åben for publikum året rundt. Der er etableret stier til gående trafik. Det henstilles, at publikum især i juni/juli måned, hvor dåen har kalv, ikke bevæger sig udenfor stierne.

Bestanden af dådyr reguleres ved en årlig jagt. Dyrehaven vil være lukket for adgang de dage, hvor bestanden reguleres.

Hunde må ikke medtages i dyrehaven. Heller ikke i snor!

Flere nedslag i Tidsrejsen

Bondestenalderfolket har haft travlt ved Haversdås nordvest for Randers. Her finder du både en hundrede meter lang gravhøj og en vaskeægte stendysse

Mange af de dyr, der levede i det forhistoriske hav, er forlængst borte. Du kan gå på opdagelse i Dalbyover Kalkgrav og finde nogle af datidens dyr som fossiler

En af Danmarks ældste herregårde ligger på nordsiden af Randers Fjord lige syd for Mellerup. Støvringgaard kan føres tilbage til 1319, hvor ridder Palne Johnsen af Stifring stod som ejer