Jættestuen ved Haversdås

Bondestenalderfolket har haft travlt ved Haversdås nordvest for Randers. Her finde du både en 100 meter lang høj og en vaskeægte stendysse.

De to flotte gravanlæg ligger på markerne øst for Haversmose ca. 3,5 kilometer nordnordvest for Læsten. Der er offentlig adgang til gravanlæggene ad en afmærket sti langs markskellet fra en mindre parkeringsplads ud til offentlig vej.

Jættestuens omsluttende jordhøj er, som det næsten altid er tilfældet, blevet delvist afgravet i nyere tid. Herunder er dækstenene over den kammergangen og nordenden af gravkammeret blevet fjernet. Over kammerets sydlige ende ligger stadig en meget stor dæksten. På oversiden af stenen ses en håndfuld små, indhuggede skålformede fordybninger – såkaldte “skåltegn” – som typisk blev indhugget i den efterfølgende bronzealder.

Langhøjen har navn efter et gammelt sagn, som har sammenhæng med gravhøjen “Havershøj” ca. en kilometer længere mod vest på den anden side af Haversmose.

Her boede Kong Have ifølge folketroen. Og i Haversdås boede også en konge. De to konger forbød deres to børn at være kærester og få hinanden. De måtte derfor mødes i smug om natten, hvor pigen tændte lys i mosen for at vise sin elskede vej. Men en dag slukkede en troløs terne lysene, og drengen druknede i mosen. Som straf herfor siger sagnet, at den utro terne nu sidder som en fugl og kvidrer på stenene ved Haversdås.

De jordopbyggede langhøje optræder typisk ret tidligt i bondestenalderen, og kan rumme såvel træ- som stenbyggede gravanlæg. Gravene er mange gange blevet tilføjet løbende, hvorved de har opnået en anselig længde.

Spredt i overfladen af langhøjen ses flere sænkninger, som formodes at rumme sammensunkne eller plyndrede gravkamre.

Flere nedslag i Tidsrejsen

På et ni hektar stort område ved Birke Allé i Spentrup gennemførte Randers Kommune i 2014 et skovrejsningsprojekt. Projektet omfatter også den fredede bronzealderhøj Høgshøj

Mange af de dyr, der levede i det forhistoriske hav, er forlængst borte. Du kan gå på opdagelse i Dalbyover Kalkgrav og finde nogle af datidens dyr som fossiler

Den første kirke i Assentoft menes grundlagt som sognekirke i begyndelsen i 1100-tallet. På Essenbækvej røber indgangsportalen og et stendige, at her engang lå en kirke