Pramdragerstien

Pramdragerstien – også kaldet Trækstien – er en 76 km lang fredet vandrerute mellem Randers og Silkeborg. Stien giver en enestående mulighed for at opleve Gudenå på tæt hold.

Forbered dig på en tur tæt på naturen og vær opmærksom på, at åen og stien er dynamisk. Når der er meget vand i Gudenåen, kan stien være meget våd og på nogle strækninger endog oversvømmet.

Er du på cykel, skal du være opmærksom på, at du ikke kan cykle hele ruten mellem Silkeborg og Randers.

Gudenåen var i 1800-tallet den vigtigste transportvej af varer mellem Randers og Silkeborg. Transporten foregik med fladbundede pramme og var lastet med op til 25 tons papir, tørv og lignende. Modstrøms – fra Randers mod Silkeborg – blev prammene trukket med stærke tove af mænd og heste fra land. Til det formål blev Pramdragerstien skabt. Den modsatte vej stagede man sig frem med strømmen.

Langs Trækstien lå pramdragerkroerne. Flere af dem eksisterer fortsat og tilbyder fortsat hvil og god mad. Pramfarten og Trækstiens storhedstid var i 1850’erne, hvor der var op mod 120 pramme på Gudenåen.

Gudenådalen er skabt af enorme smeltevandsfloder, der løb mod havet under afsmeltningen for ca. 15.000 år siden. Terrasseniveauerne ses flere steder langs Gudenåen. Syd for Randers ses endvidere spor af stenalderhavet, der efter istiden trængte helt ind til Langå og skabte de flade enge, vi oplever i dag.

Landskabet langs Gudenå er smukt og varieret med en rig flora og fauna. Her kan du være heldig at se isfuglen eller rørhøgen, den smukke pragtvandnymfe eller den grønne kølleguldsmed. Gudenåen er hjemsted for mere end 80 plantearter, heraf 44 vandplantearter.

Flere nedslag i Tidsrejsen

Rav var et af bondestenalderens fornemste materialer. Alligevel er der i mosen nedenfor Læsten Bakker blev ofret næsten 8,5 kilo ravperler for 5500 år siden

En af Danmarks ældste herregårde ligger på nordsiden af Randers Fjord lige syd for Mellerup. Støvringgaard kan føres tilbage til 1319, hvor ridder Palne Johnsen af Stifring stod som ejer

Bondestenalderfolket har haft travlt ved Haversdås nordvest for Randers. Her finder du både en hundrede meter lang gravhøj og en vaskeægte stendysse