Planken fra Hørning Kirke

Hørning har stærke rødder i fortiden. Der kan spores aktivitet i og omkring Hørning i hvert fald tilbage til vikingetiden.

Hørning nævnes første gang i begyndelsen af 1400-tallet. I 1477 er nævnt et kirkestævne i Hørning. Kirken er og har da også i de seneste 1000 år været en markant del af Hørning.

En snart 1000 år gammel kirke

Hørning Kirke er oprindelig en kvadrestenskirke fra ca. 1150. Kirken har senere fået tilbygget sideskibe og tårn i begyndelsen af 1500-tallet. I slutningen af 1600-tallet står herremanden oberst Hans Friis bag en større renovering af kirken og bygger bl.a. gravkapel i det nordlige sideskib. I gravkapellet står der otte kister, som for nylig er restaureret.

Hans Friis opfører også et hospital (et velgørenhedshjem for fattige ældre mennesker) i hjørnet af kirkegården. Og i 1880 bygges et nyt hospital, som i dag er en selvejende institution med ældreboliger; Den Hørningske Stiftelse.

Planken i muren

Ved en restaurering af kirken i 1896 blev der i murværket fundet en træplanke med udskåret ormeslyng på den ene side og svag bemaling på den anden side. Træplanken blev sendt til Nationalmuseet, og den er nu kendt som Hørningplanken. Man havde på det tidspunkt en formodning om, at træplanken kunne være en rest fra en meget gammel træbygning.

Kirken restaureres igen i 1960, og ved udgravninger i den forbindelse findes rester af en gammel trækirke og under trækirken findes rester af en gravhøj med en kammergrav, hvor en vikingekvinde er begravet.

En del af en gammel trækirke

Det har efterfølgende vist sig, at planken har været en del af en trækirke, som i ca. år 1050 blev opført oven på en kammergrav, hvor en rig vikingekvinde blev begravet i ca. år 950. Trækirken brændte og nuværende kvadrestenskirke blev opført på brandtomten efter den gamle trækirke i ca. år 1150.

Hørningplanken er den eneste rest i Danmark efter en trækirke. En kopi af trækirken, som man formoder, den har set ud, står i dag i fuld størrelse på Moesgård Museum.

Nord for Hørning Kirke undersøgte arkæologerne i 2010 en grav fra bondestenalderen, værkstedshytter fra vikingetiden og spor efter landbrug fra middelalderen. Alle disse spor viser, at der har levet mennesker i området i mange tusinde år.

Flere nedslag i Tidsrejsen

Nørstenen er efter sagnet kastet af en kæmpe i Kare Bakker paa den anden side af fjorden. Han kastede den efter en kæmpe i Dosthøj, men stenen nåede kun Nørbakken

Ved Ålum Kirke er en enestående mulighed for at opleve nogle af vikingetidens flotte runesten. Her står intet mindre end fire runesten. To i våbenhuset og to udenfor kirken

Jernbeton forbindes sjældent med smuk arkitektur. En undtagelse er jernbetonbroen i Langå, der er tegnet og bygget i 1905 af Christiani og Nielsen med Randers Amtsråd som bygherre