Fussingø har været beboet siden stenalderen. De første sikre beviser på bosættelser i området er fra bondestenalderen, der starter 3.900 f.Kr.
Fussingø er formodentlig den danske herregård, der længst er gået i arv. Om ikke de var af samme slægt eller våben, så var alle ejerne i familie frem til den sidste lensgreve. Carl Ludwig Scheel-Plessen, som han hed, måtte afstå godset til den danske stat efter 2. Verdenskrig.
Herremanden skaffede bønderne bedre kår
Forfaderen grev Christian Ludvig Scheel von Plessen beordrede i 1790 den gamle herreborg på Gammelhave nedrevet. I stedet blev det nuværende Fussingø Slot opført lidt vest for Fussing Sø omkring år 1795.
Christian Ludvig Scheel von Plessen gik stærkt ind for at forbedre bøndernes kår. Han var et af 13 af landbokommissionens 16 medlemmer, som gik ind for stavnsbåndets ophævelse.
Hundrede år senere rejste taknemmelige bønder en obelisk som tak.
Fussingø og Gammelhave
Øst for Fussingø Slot tog historien sin begyndelse længe før det godt 225 år gamle slot blev opført. Forinden lå hovedsædet på en lille halvø i det sydvestlige hjørne af Fussing Sø. Her på halvøen Gammelhave finder resterne efter det oprindelige Fussingø og et 350 år gammelt, fransk inspireret parkanlæg med tre parallelle lindealléer og en spejldam.
Forslag til vandretur ad serpentinesporene
5000 års historie
På en mark ved landsbyen Svinding har man fundet en jordfæstegrav fra slutningen af stenalderen. Graven i Fussingøs udskove er dateret til år 2400 – 1700 f.Kr.
Ved Ålum syd for udskovene er fundet spor efter en stenalderbosættelse fra år 2800 – 2351 f.Kr. Der er også udgravet spor efter bygninger, kogestensgruber og keramik fra overgangen mellem stenalderen og ældre bronzealder til yngre bronzealder.
I indskovene ved Fussingø finder man mere end 30 gravhøje, og i udskovene mere end 40 gravhøje. Gravhøjene stammer formentlig også fra bronzealderen.
