Østre Kirkegård

I 1811 fik Randers en ny kirkegård, Dødsmindet, øst for byen. Kirkegården, der siden blev til Østre Kirkegård, blev indviet med militærparade og deltagelse af byens elite. Mere end 3.000 mennesker skulle have været til stede ved indvielsen.

Da kirkegården ved Sct. Mortens Kirke blev nedlagt, samlede man de gamle knogler ind og genbegravede på den nye Østre Kirkegård. Også knoglerne fra den gamle pestkirkegård Sct. Laurentii, blev genbegravet på Østre Kirkegård i 1860. Der står stadig en sten til minde om de afdøde herfra.

Assistenskirkegårde

I 1919 fik byen en kirkegård mere, Nordre Kirkegård. Derfor blev det oprindelige navn Dødsmindet skiftet ud med Østre Kirkegård.

Kirkegården blev, som konsekvens af 1805-loven, som forbød begravelser i kirkerne, anlagt som en assistens-kirkegård, hvilket vil sige en kirkegård, som ikke ligger umiddelbart ved en kirke.

Kirkegården er oprindelig opbygget omkring en øst- vestgående midterakse hvorpå en række vinkelrette stier og veje udgår fra. På midteraksen er beliggende et kapel som er renoveret i 2004.

Omlagt og genåbnet

I 1941 besluttede det daværende byråd, at kirkegården skulle nedlægges i år 2000. Den beslutning blev i 1995 ændret til, at den vestlige del blev omlagt efter en godkendt plan og genåbnede som kirkegård i år 2000.

Omlægningen betød, at alle de nye gravsteder, udelukkende vil være mindeplader og evt. steler i græs. Undtaget herfra er et mindre nyetableret gravafsnit, hvor det er muligt at erhverve traditionelle gravsteder.

Læs også om byparkerne Skovbakken og Tøjhushaven

Plads til andre trossamfund

Den østlige del er delvist nedlagt. Her findes den Muslimske begravelsesplads, mens den resterende østlige del vil langsomt overgå til en slags bypark.

Herudover vedligeholder Randers Kommune den Mosaiske begravelsesplads for Mosaisk Trossamfund.

Østre Kirkegård er det sidste hvilested for blandt andre æresborger i Randers Hermann Stilling, købmand Johan Ankerstjerne og kunstneren Sven Dalsgaard.

Østre Kirkegård ligger på Mellemvej 2, 8930 Randers NØ.

Flere nedslag i Tidsrejsen

Fra en høj på kirkegården i Støvring er der en enestående udsigt over Randers Fjord-området mod syd. Nord for byen ligger et dødislandskab med bakker, søer og moser

Ved industrialiseringen i 1800-tallet blev indbyggertallet i Randers mere end tredoblet. Flere fabrikker skød op, og i 1869 kom også en jernbane til byen

Ved Ålum Kirke er en enestående mulighed for at opleve nogle af vikingetidens flotte runesten. Her står intet mindre end fire runesten. To i våbenhuset og to udenfor kirken