Mandbjerghøjstenene

Ved Vandmøllevej i Øster Velling Skov står to granitsten med indhuggede geometriske cirkelmønstre fra bronzealderen. En fredningssten i granit markerer stedet. De to såkaldte helleristningssten står nær deres oprindelige plads. På marken et halvt hundrede meter bag stenene ses endnu en svag forhøjning. Det er den sidste rest efter gravhøjen Mandbjerghøj.I 1880 besluttede gårdejer Peter Bak at sløjfe gravhøjen og benytte jorden herfra til opfyldning af en nærliggende mergelgrav. Højen lå i vejen for ham og var desuden “opholdssted for en del af for hans marker skadelige dyr”.

Stendynge med helleristninger

Under arbejdet stødte den indhyrede husmand på en stendynge, og efter kontakt til museet blev Mandbjerghøj udgravet. Samme år genfandt man også en tidligere fundet helleristningssten, som mod en erstatning på 10 kroner blev overført til Nationalmuseet.

Den første af de i alt tre helleristningssten blev fundet i 1857 af Nationalmuseets udsendte medarbejder, kunstmaleren R. H. Kruse. Stenen indgik i den fodkrans af sten som omsluttede højen – en såkaldt randstenskæde. Stenen opbevares i dag på Kulturhistorisk Museum i Randers, mens de to sidst fundne helleristningssten står, hvor de blev stillet. Uden at gøre særligt væsen af sig står de ud til Vandmøllevej, hvor den østlige del af Øster Velling Skov går over i mark.

Et enestående fund

Mandbjerghøjstenene er det eneste samlede fund af tre sten med samme helleristninger fra bronzealderen. Stenene har sammen med andre stået som fodkredssten omkring en central grav, der indeholdt en egetræskiste.  I graven fandt man et bronzealdersværd og en guldbelagt bæltekrog.

Læs om Nørreå og Nørreådalen

Mønstret på sværdet er magen til indhugningerne på stenene, så de har formentlig haft en eller anden betydning, måske været bomærke for den, der blev begravet i højen.

Husk lommelygten

Gravhøjen har oprindeligt været omkring 24 meter i diameter og ca. 4 m høj. Helleristningsstenene i højens randstenskæde har sikkert været opmalet ligesom vikingetidens runesten, da de indhuggede spor i stenen kun vanskeligt kan ses med det blotte øje. I dagslys er det så godt som umuligt at se, at der er ridset i stenene. Men kig ud en mørk nat og hav en lommelygte med til ”skrålys”, så er der en chance.

Fra randsten i andre gravhøje kendes lignende indhuggede, geometriske mønstre i form af hjulkors, stiliserede menneskefigurer, soltegn og skibsbilleder. Hvilken funktion og formål helleristningerne har haft, får vi aldrig svar på. Men helleristningerne giver sammen med de mange metalfunds ornamentik et lille indblik i bronzealderens rige symbolverden, hvor især solen, skibet, hesten og slangen ofte er gengivet.

Læs mere om Mandbjerghøjstenene

Flere nedslag i Tidsrejsen

En af Danmarks ældste herregårde ligger på nordsiden af Randers Fjord lige syd for Mellerup. Støvringgaard kan føres tilbage til 1319, hvor ridder Palne Johnsen af Stifring stod som ejer

I 2013 dukkede et enestående smykkesæt fra jernalderen op af jorden ved Spentrup. For 1500 år siden er smykkerne blevet ofret i en mose som en gave til guderne

Christian d. III’s kanal mellem Fladbro og Randers ukendt for de fleste. Den 5,4 kilometer lange kanal blev anlagt i 1553 for at forsyne voldgravene omkring Randers by med vand