Tre generationer af jernbanebroer har siden 1862 sikret jernbanens passage over Gudenådalen ved Langå. Den ældste og nu fredede kassebro stod færdig ved Århus-Randers banens indvielse i 1862. Broen blev opført af det engelske firma ”Canada Works” fra Birkenhead i England. De leverede også de første danske damplokomotiver – de såkaldte ”Canada-maskiner – som blev indskibet i samlesæt til Århus.
Den rustrøde bro
Kassebroen eller ”Den Rustrøde Bro” er opført efter tidlige industrielle forskrifter med bærende langsgående jerndrager samt tværdrager for hver 1,2 meter og pånittede jernplader.
Konstruktionen forstærkes af to tværgående jernbuer omkring broens tredjedels-punkter og solide brohoveder i tilhuggede granitsten understøtter broen nord og syd for Gudenåen. Broen vejer 165 tons, spænder over 50 meter og er 3,25 meter høj.
Mod syd blev jernbanen ledt frem til broen på en stor, nu ligeledes fredet jorddæmning. Året efter banens indvielse stod Langå-Viborg banen også klar og den blev i 1864 forlænget til Skive.
Et jernbaneknudepunkt
Herved indtog Langå for første gang sin stadig gældende position som jernbane-knudepunkt. Sporene over kassebroen er nu opbrudt og dele af banelinjen blev i 1980´erne omlagt til ”Gudenåstien” – en offentlig natur- og cykelsti.
Den første kassebro blev ikke gammel. I 1864 – kun to år efter opførelsen – blev broen bortsprængt af preussiske tropper, som efter det danske nederlag ved Dybbøl besatte Jylland.
Under ledelse af general Hegermann Lindencrone blev de danske tropper ved hjælp af jernbanen evakueret fra Langå til Skive ad den endnu knapt færdige jernbane.
Bortførte otte togsæt
Herunder bortførtes i alt otte stk. Canada-maskiner og tilhørende rullende materiel, som preusserne efterfølgende forgæves krævede tilbageleveret til eget brug.
Da anmodningen ikke blev imødekommet, opbrød general Vogel von Falckenstein derfor som hævn den 26. juni 1864 jernbanen flere steder. Og desuden sprængte preusserne den kun to år gamle kassebro over Gudenå.
Tre dages arbejde og 200 kg sort krudt gik der til sprængningen, før den solide bro kollapsede og styrtede i Gudenå. Den blokerede derefter for al sejlads og transport på åen.
Det danske togmateriel blev herefter overgivet til preusserne, og togdriften Århus-Langå genoptaget allerede 13. september samme år.
Pramfart genoptaget
Ved Gudenå måtte passagerer i de kommende to år passere åen på anden vis: Først med fladbundede kåg-pramme og fra 15. oktober 1864, hvor den blokerende kassebro var fjernet, ad en midlertidig træbro. Herefter kunne togrejsen fortsættes fra Langå.
Som en lille krølle på historien kom preusserne i forbindelse med efterfølgende krigsskadeerstatning selv til at bekoste broens genopførelse. Også den nye bro blev leveret fra ”Canada Works”. Denne gang som samlesæt. Den nye kassebro blev taget i brug i marts 1866. Det er broen, som står der i dag.
Sprængt igen i 1943
Det sidste kapitel i historien om kassebroen blev skrevet under 2. Verdenskrig i 1943, hvor broen igen blev sprængt. Denne gang af sabotører fra Randers. Modsat de nye stålgitterbroer kunne kassebroen ret hurtigt tages i brug igen, hvorved togdriften kun måtte indstilles i 12 dage.
I broens østside tæt på det sydlige brohoved ses stadig huller fra 1943-sprængningen. Sprængningen medførte, at det blev nødvendigt at understøtte broen med træbjælker ved det sydlige brohoved.
