Høgshøj

På et ni hektar stort område ved Birke Allé i Spentrup gennemført Randers Kommune i 2014 et spændende skovrejsningsprojekt. Projektet omfatter også den fredede bronzealderhøj “Høgshøj”. Skoven, der er anlagt nord for Høgshøj, sigter på at anskueliggøre de forskellige skovtyper, som fra oldtiden og til i dag har præget Danmark.

Høgshøj er i dag kun en skygge af oldtidens gravhøj på stedet. Den halvanden gange 14 meter store højtomt, som ses i dag, er kun nedre del af en stor gravhøj. Højen blev sikkert, sammen med i al fald to andre nærliggende, helt sløjfede gravhøje, bygget engang i bronzealderen (1.700-500 f. Kr.).

Gravhøj gnavet af tidens tand

Høgshøj blev først fredet i 1949, og bar da præg af at være afgravet og beskadiget af agerbruget gennem tiden. Til trods for beskadigelserne formodes højen at rumme gravanlæg og fund fra oldtiden.

Høgshøj er repræsentant for en dansk “gennemsnitshøj” i dyrket mark. Især inden for det seneste århundrede er de blevet kraftigt påvirket af det mekaniserede landbrug. Ja, langt størstedelen af de synlige fortidsminder på dyrket land er i dag forsvundet. De tilbageværende udgør kun en lille del af, hvad der var engang.

De grundlagde Spentrup

Udgravninger i 2013 og tidligere lige syd for Høgshøj har påvist langhuse og en tilhørende gravplads. Fundene er fra den tidlige førromerske jernalder (500 f. Kr. – år 0) og den efterfølgende romerske jernalder (0 – 400 e. Kr.) Det var formentlig disse folk, som grundlagde Spentrup.

Der kendes ikke til fund fra Høgshøj, da højen endnu ikke undersøgt arkæologisk.

Stort fund i nærheden

Et fantastisk flot detektorfund “Kirkemosegård-skatten” fra 2013 er værd at omtale i denne forbindelse. På markerne lige syd for Spentrup Kirke blev dengang fundet et 5 centimeter langt dragtsmykke. Det var en såkaldt ”Rygknapfibula” i guldblik med pålagte filigrantråde og indsatte halvædelstene sammen med ti små hængesmykker i guldblik. Skattefundet må være lagt som offer til guderne i en lille, nu indtørret mose.

Fundet indikerer, at der omkring år 600, som smykket dateres til, har været en væsentlig bebyggelse ved Spentrup.

Læs mere om Kirkemosegård-skatten her

Flere nedslag i Tidsrejsen

Nørstenen er efter sagnet kastet af en kæmpe i Kare Bakker paa den anden side af fjorden. Han kastede den efter en kæmpe i Dosthøj, men stenen nåede kun Nørbakken

Randers Naturcenter startede som Randers Naturskole i 1991. Med mange tilbud til målgrupper fra alle aldersgrupper har naturcentret i dag årlige besøgstal på ca. 50.000

Vandvejen har været altafgørende for Randers’ etablering netop her og som transportvej via Gudenå til det centrale Jylland og ad fjorden ud mod det øvrige Danmark og resten af verden