Fladbro Skov

Fladbro er et gammelt vadested over Nørreåen. Her blev Fladbro Kro anlagt som et rejsestop på turen mellem Randers og Langå. I skoven kan man finde gravhøje fra stenalderen. Der findes bakker og skrænter med gode muligheder for at lege og mange stier at færdes på. Om sommeren kan man se mange frøer og andre smådyr i den våde skovbund.

Der er frit fiskeri i Nørreå fra plænen i krohaven.

På hjørnet af Himmelbovej og Fladbrovej er der lavet en indhegnet hundeskov på ca. 5.000 m². Her vil din hund kunne løbe og lege uden snor, på den betingelse, at den er under fuld kontrol. Der opsat et regelsæt for færdslen i hundeskoven ved indgangen. Det er som udgangspunkt hundeføreren, som har ansvaret for at undgå konflikter. I resten af skoven skal din hund altid være i snor.

I Skovhuset kan man spise madpakker indendørs på hverdage kl. 9-15. Der er handicaptoilet i bygningen overfor skovhuset med følgende åbningstider: Sommer (1.4-15.9) fra kl. 7-22 – Vinter (16.9-31.3) fra kl. 8-20. På den nærliggende golfbane er der gode kælkebakker og langrendsterræn, som må benyttes om vinteren. Randers Dyrehave består af 14 hektar skov og eng syd for Nørreåen. Her findes en bestand på ca. 15 dådyr. Man kan komme ganske tæt på dyrene. I juli har dåerne kalve og i oktober er dådyrene i brunst og kampe mellem hjortene ses. Det er ikke tilladt at fodre dyrene. Rundt om Dyrehaven og engen er der etableret en ride-/gangsti.

Læs også om: Klatreparken og På mountainbike i skoven

Flere nedslag i Tidsrejsen

I Kastbjerg Ådal finder du Ulvholm Voldsted, en firesidet borgplads som er godt 30 meter på begge leder. Resterne efter Ulvholm hæver sig godt fire meter over de omgivende enge

Laksegårde i Gudenåen er et levn fra en tid, hvor man kunne leve af at fange laks i åen. Frisenvold Laksegård mellem Langå og Randers blev nedlagt som den sidste

Museum Østjyllands tre permanente udstillingsafsnit Livet ved Fjorden, Middelalderens Mennesker og Købstad til Industriby fortæller den lokale kulturhistorie fra istid til nutid