Essenbæk Kirketomt

Øverst oppe på Assentoft Bakker med udsigt over Randers Fjord, hvor villakvarterer i Assentoft i dag dominerer billedet langs Essenbækvej, lå Essenbæk Kirke frem til 1865. En portal fra den sene middelalder og en kvart kilometer stendige er eneste vidnesbyrd. Åbn lågen, gå en tur rundt og nyd stilheden og det flotte vue over fjordlandskabet. Er du til mere, så indbyder Volk Mølle og Assentoft Bakker på en vandretur lige neden for kirketomten.

Mindesten på kirkestedet

Den første Essenbæk Kirke menes grundlagt som sognekirke på stedet i begyndelsen af middelalderen i 1100-tallet. Indgangsportalen og stendiget røber, at en romansk kvaderstenskirke engang tronede på toppen af bakken. I det nordvestlige hjørne, hvor kirken stod, er en mindesten opsat af menighedsrådet i 1910. Måske enkelte grave stadig skjuler sig under græsset inden for kirkegårdsdiget? Historien om den gamle Essenbæk Kirke ligner den om Krogsbæk Kirke en halv snes kilometer sydøst for Assentoft. Også her står en hvidkalket indgangsportal tilbage ved et gammelt kirkested. Af 1800-tallets kirkesyn over den gamle Essenbæk Kirke fremgik, at kirken var blevet brøstfældig. Tidens tand og manglende vedligehold havde ædt sig ind på den. At den skulle brydes ned var ingen uenige i. Det viste sig derimod meget besværligt at opnå enighed mellem ejeren, Grev Scheel af Gammel Estrup, og sogneforstanderskabet om, hvor en ny kirke skulle opføres.

Ifølge Folkets Nisse

Bølgerne gik så højt, at vittighedsbladet ”Folkets Nisse” i nr. 32 for lørdagen den 10. august 1867 viste en karikaturtegning af sogneforstanderskabet. De hev i et tov af alle kræfter for at få kirken flyttet ud på vild mark, mens Grev Scheel til Gammel Estrup hev modsat, da han ville have kirken bygget i Assentoft: Grev Scheel: ”Jeg vil ha’ kirken i Assentoft og I skal minsæl og salighed give mig jord til en kirkegård og et hegn.” Essenbæk sogneforstanderskab: ”Nej! Vi vil have kirken på vild mark – fåe vi ikke det, så vil vi slet ikke have nogen kirke, – har vi nu levet 1½ år uden kirke, så kan vi s’gu godt vente 1½ hundrede år.” Culturministeriet: ”der står rigtignok i skriften: “salige ere de som stifte fred; thi de skulle kaldes Guds børn”; men det bryder vi os s’gu ikke om, lad greven og sogneforstanderskabet slås, hvis de ikke kan blive enige!” Som det fremgår af placeringen af Essenbæk Kirke anno 1869, så endte herremanden med at få sin vilje.

Essenbæk Kloster

For foden af skrænterne, en kilometer mod nordvest, lå Essenbæk Kloster gennem middelalderen, til det blev nedlagt efter reformationen i 1536. Det var et benediktinerkloster, som oprindeligt lå i Randers, men i 1180 blev flyttet ud til Klostergård i de frugtbare enge neden for Assentoft. Klostret havde selv en kirke, men også sognekirken på toppen af bakken var dengang klostrets ejendom. Det menes derfor, at materialer fra klostret efter reformationen er blevet brugt til udbygning af Essenbæk Kirke.

Flere nedslag i Tidsrejsen

Christian d. III’s kanal mellem Fladbro og Randers ukendt for de fleste. Den 5,4 kilometer lange kanal blev anlagt i 1553 for at forsyne voldgravene omkring Randers by med vand

På et ni hektar stort område ved Birke Allé i Spentrup gennemførte Randers Kommune i 2014 et skovrejsningsprojekt. Projektet omfatter også den fredede bronzealderhøj Høgshøj

Randers’ historie kan spores tilbage til Middelalderen. Den ældste bygning i Randers er Påskesønnernes Gård ved Rådhustorvet. Den kan dateres tilbage til år 1460