Doktorparken er en engelsk landskabspark på seks hektar anlagt i 1913. Doktorparken er byens mest populære park for børnefamilier. Den blev tegnet efter engelsk forbillede med snoede stier, en romantiske sø og små rum som parkens nu store gamle træer danner. Om vinteren, når der er hård frost, kan du løbe på skøjter på søen.
Der er en stor voliere med smukke fugle lige fra kanariefugle, undulater, parakitter til fasaner, høns og duer. Fuglene i volieren må desværre ikke fodres.
Parken har en inspirerende legeplads, der tager udgangspunkt i selvopfundne lege, hvor redskaberne er udefinerede for på denne måde at stimulere din fantasi og motivere til leg og bevægelse. Udover gynge og rutsjebane er der træstammer og store æg du kan løbe på og lege jorden er giftig.
Skulle du have lyst til en lidt længere gå- eller cykeltur, så kan du i den nordvestlige del af parken fortsætte ad en sti langs Svejstrup Bæk til Oust Mølle i Helsted. Stien går gennem et engareal, hvor man blandt andet kan se får og geder.
Doktorparkens historie
Parken er meget folkekær, og rigtig mange borgere har gode barndomsminder fra parken.
Arealet til parken blev skænket af byens overlæge Doktor Lassen i 1912. Byen skulle have en rekreativ park med plads til promenadeture og aktiviteter. Til ære for parkens stifter blev parken navngivet Doktorparken.
Igennem årene har parken været et yndet udflugtsmål. I kolde vintre blev søen flittigt brugt som skøjte sø. Om sommeren kunne der sejles med modelbåde. Fra 30’erne til 50érne var en mindre del af parken zoologisk have, med tamme og vilde dyr.
Doktorparken havde 100 års jubilæum i 2014, og der er mange historier knyttet til parken. Mange borgere i og uden for Randers kan huske, at de i deres barndom har besøgt parken, fordi den gennem de mange år har været et foretrukket udflugtsmål for børnefamilier og bedsteforældre med deres børnebørn.
Kalmus i Doktorparken
Kalmus planten er en karplante, her en tyk jordstængel og er 60-150 cm høj. Den er vokser på næringsrige jorder der gerne står under vand. Den er meget karakteristisk men sine blade der ved den ene sige er bølgede, og med sin meget karakteristiske, behagelig og aromatisk duft med citronagtige komponenter – næsten som Eu de Cologne.
Kalmus planten kommer oprindeligt fra Indien og er kommet til Danmark – og Randers med nogle franske munke 1200 – tallet. Kalmus kan findes flere steder i Doktorparken
Kalmus aromatiske duft har Randers Handsker anvendt i deres garvning af skindene til handske fremstilling, Kalmussen efterlader sin aromatiske duft i skindene samt neutraliserede garverlugten. Læs mere om Randers Handsker anvendelse af kalmussen.