Christian d. III’s Kanal

Blandt de mange spor og fortidsminder i det danske landskab er de to fredede stykker af Christian d. III’s kanal mellem Fladbro og Randers nok ukendte for de fleste. Den 5,4 kilometer lange kanal mellem Nørre Å ved Fladbro og den vestlige udkant af Randers blev anlagt i 1553. Kanalen skulle forsyne voldgravene omkring middelalderbyen og Dronningborg Slot med vand. Og den tilførte også vand til Slotsmøllen lige udenfor Østerport – der hvor Slotsgade i dag møder Østervold.

Det har været et gigantisk projekt, når man tager datidens redskaber i betragtning. Omkring 100.000 kubikmeter jord eller en million trillebør fulde er blevet flyttet med skovle og håndkraft.

Ikke meget tilbage

I det sydøstlige hjørne af Fladbro Skov findes det mest velbevarede stykke af Chr. III’s Kanal. Her i udkanten af skoven står kanalen skarpt skåret i landskabet mellem Fladbrovej og den gamle jernbanedæmning fra den for længst nedlagte Randers-Langå jernbane.

Desværre har byudviklingen indad mod Randers fjernet næsten alle spor efter kanalen, men af gamle kort kan man se, at kanalen har løbet på sydsiden af den nuværende Viborgvej, hen under banegårdens p-plads og hen til bunden af Vestervold, hvor den forsynede såvel voldgrav som vandmøller.

Hoveri på egen kost

Som navnet antyder, var det Kong Christian III, der beordrede det kæmpemæssige anlægsarbejde udført. Ovenpå en urolig tid med borgerkrig og ufred, blev arbejdet udført af områdets bønder i 1552-53 som hoveriarbejde.

Det beskrives i en kilde fra 1553, at bønderne fra ikke mindre end 13 herreder skulle “begive sig til “grøften” ved Randers med heste og vogne og to hjælpere med spader og skovle ved hver vogn og arbejde der i to dage på egen kost”.

En beregning på arbejdet viser, at der formentlig er blevet brugt omkring 20.000 arbejdsdage alene på at opgrave kanalen med håndkraft. Så det har været på kanten af slaveri.

Vandspejl til Viborg

For at få den fornødne gennemstrømning af vand i kanalen, blev der på Nørreådalens smalleste sted ved Fladbro – kun få hundrede meter før Nørreåens udløb i Gudenå – bygget en opstemning, der hævede vandspejlet med tre meter. Dæmningen strakte sig fra bakken mellem Skovboulevarden og Fladbrovej i vest langs sydsiden af nutidens Fladbrovej mod øst.

Opstrøms for den 300 meter lange dæmning blev skabt en kæmpemæssig dam, der strakte sig langt op i Nørreådalen – helt op på den anden side af Skjern Hovedgårds jorder og næsten til Viborg. En ny vandvej var skabt, men der var også skabt grobund for klager og erstatningssager fra lokale bønder og herremænd, idet vandstanden nærmest umuliggjorde landbrug i den ellers frugtbare ådal.

To fredede kanalstykker

Der findes i dag kun to mindre stykker af kanalen bevaret, og de har siden 1964 været fredet som fortidsminde. I den østlige udkant af Fladbro Skov ses kanalens profil stadig tydeligt over en næsten 300 meter lang strækning. Det andet fredede kanalstykke gør ikke meget væsen af sig i Neder Hornbæk. Mellem Hornbæk Kirke og engsøen ligger det lille kanalstykke græsklædt og noget sammensunket – næppe 100 meter langt.

Det vides ikke med sikkerhed, hvor længe Christian d. III’s Kanal var i brug, men dæmningen ved Fladbro formodes at være nedlagt mellem 1634-42, hvor byens voldgrave blev opgivet. Hvidemølle blev herefter forsynet med vand fra Svejstrup Bæk, indtil møllen blev nedlagt i 1861.

Flere nedslag i Tidsrejsen

En af Danmarks ældste herregårde ligger på nordsiden af Randers Fjord lige syd for Mellerup. Støvringgaard kan føres tilbage til 1319, hvor ridder Palne Johnsen af Stifring stod som ejer

Grev Christian Ludvig Scheel von Plessen beordrede i 1790 den gamle herreborg på Gammelhave nedrevet. I stedet blev det nuværende Fussingø Slot opført lidt mod vest

Paderup Mose var tidligere en højmose dannet efter sidste istid. Rundt omkring i mosen er der spor efter tidligere tiders tørvegravning i form af et halvt hundrede dybe damme