Frisenvold Laksegård

Laksegårde i Gudenåen er et levn fra en tid, hvor man kunne leve af at fange laks i åen. Frisenvold Laksegård, som lå mellem Langå og Randers, var den sidste af sin slags. Den lukkede omkring 1915. Laksefiskeriet i Gudenå og Randers Fjord var tidligere stærkt reguleret. Det byggede på rettigheder, som var eftertragtet fra kongemagt til adel, borgere og bønder. Som al anden ejendom og rettigheder lå der økonomiske og arvemæssige forhold til grund for besiddelserne. Historien om ejerskabet er lige så broget som skiftende.

Afgift på laksefangsten

Laksefangsten var belagt med faste afgifter i de perioder, den var af betydning. Den foregik gerne fra sidst i oktober til april og blev kun afbrudt af perioder med meget is. Laksene blev fanget i særlige fangstgårde, der var et system af garnhække samlet som folde i spids vinkel mod strømmen. Det hele var indrammet af pælerækker til beskyttelse mod tryk fra isen.

Laksegårdene fandtes både i åen og fjorden, men kun på tre steder har der været givet kongelig bevilling til at lade anlæg gå på tværs af hele vandløbet, nemlig ved Ulstrup, ved Østergård Hovedgård og ved Frisenvold. Ejerne var dog forpligtede til at lade pramme mellem Randers og det indre af Jylland passere igennem laksegårdene. Eksisterende broer skulle også kunne åbnes for passage af pramfartens kåge.

På tværs af Gudenå

I begyndelsen af 1800-tallet var laksegården ved Frisenvold den eneste, som lå på tværs af Gudenå. For at slippe for åbning af systemet for passerende kåge og laks i hovedstrømmen, blev der i 1830’erne gravet en kanal på sydsiden af Frisenvold Fiskergård, som derved kom til at ligge som en ø i Gudenåen. I Randers Fjord var der forbud mod at have laksegårde for tæt på sejlløbet, så her var laksegårdene anlagt mellem de eksisterende større og mindre holme.

Statistiske oplysninger om laksefangst i tidligere tider er sparsomme, men allerede fra sidste halvdel af 1600-tallet klages der over, at forekomsten er for nedadgående, og dette bliver helt tydeligt gennem 1800-tallet. Den sidste laksegård i Gudenå-systemet, Frisenvold Laksegård, blev nedlagt omkring 1915.

Flere nedslag i Tidsrejsen

Tøjhushaven blev anlagt i 1802-05 i forbindelse med opførslen af Nørrejyllands arsenal Tøjhuset. Parken, der tidligere gik under navnet Marielund, er Danmarks første offentlige park

Ved industrialiseringen i 1800-tallet blev indbyggertallet i Randers mere end tredoblet. Flere fabrikker skød op, og i 1869 kom også en jernbane til byen

Udbyhøj Færgefart blev formelt indviet i marts 1967, men færgestedet omtales helt tilbage i 1613 i forbindelse med et skøde udstedt af herremanden Albert Scheel