Kender du det, at dine læderhandsker lugter lidt af tis? Måske ikke, men det gjorde randrusianerne i middelalderen derimod. Dengang brugte man nemlig urin til at konservere de skind, som man skulle bruge til at lave handsker af; og det lugtede ganske fælt. Heldigvis fandt man frem til en særlig plante, som gjorde de randrusianske læderhandsker så lækre bløde og velduftende, at de blev højeste mode blandt de fine europæiske kongefamilier.
Randers er kendt for sine fine handsker, og det er ikke helt uden grund. Med rødder der går helt tilbage til 1250’erne, så huser Randers by nemlig verdens ældste og nok fineste handskemager-virksomhed. En af grundene til deres succes skal bl.a. findes i planten Kalmus (Acorus calamus). I middelalderen brugte man nemlig både urin og en suppe lavet på hjernemasse, når man skulle konservere skind. Det gav læderhandskerne en knapt så behagelig lugt. Men i år 1200 og hvidkål kom nogle franske munke til Randers, og med sig bragte de den indiske plante kalmus. Kalmus viste sig at være et vidundermiddel for de randrusianske handskemagere. For ikke nok med at planten fjernede den grimme lugt af tis og hjernemasse, den gjorde også handskerne lækre bløde og gav dem en dejlig aroma med et strejf af citrus og kanel. Handskernes uimodståelige blødhed og karakteristiske duft viste sig at være så populær, at mange af Europas royale familiemedlemmer har båret handskerne igennem tiden, herunder den franske dronning Marie Antoinette, som, via breve til det danske kongehus, specifikt anmodede om de fine handsker fra Randers.