Måske har du har hørt om youtuberen Lakserytteren, der lidt ligesom laksene vist godt kan li’ at ”svømme mod strømmen”. Under kolonitiden i Danmark havde man ikke YouTube, men man kunne rigtig godt li’ laks. Derfor fandt man også på en meget effektiv metode til at fange dem. Faktisk var metoden så effektiv, at den næsten ryddede Gudenåen totalt for laks – en vaskeægte ”lakserydder”.
Gudenåen har leveret frisk fisk til menneskene lige siden jægerstenalderen. Dengang brugte man primært spyd og fiskekroge til at fange fisk med, eller måske de bare næver, hvis man var hurtig nok. Men op igennem middelalderen og særligt i kolonitiden, for ca. 500-200 år siden, begyndte man i højere grad at benytte en særlig fiskemetode, der gjorde det meget nemmere at fange spandevis af friske laks og ørreder på ingen tid. Den såkaldte midtstrømsregel gjorde det nemlig muligt for folk, der ejede jord på begge sider af åen, at anlægge såkaldte laksegårde på tværs af Gudenåen. Laksegårdene var en slags fangstfolde, som bestod af pælerækker og garnhække, der spærrede vejen for de trækkende laks, så de så nemt som ingenting kunne skovles op med net.
Fra Ulstrup til Randers Fjord har der i alt været 38 af sådanne effektive laksegårde.
De mange laksegårde forhindrede de trækkende laks i at svømme op ad åen for at gyde, hvilket betød en kæmpe tilbagegang i både laks og ørreder og i 1930 uddøde den oprindelige Gudenå-laks, da dæmningen ved Tange Sø atter afskar laksene fra at nå op til de bedste gydepladser.
Laksegårdene forsvandt så småt, da fragten af handelsvarer med pramdragere tog til i 1700 og 1800-tallet, og den sidste laksegård, Frisenvold, blev lukket omkring 1915. Sidenhen har man forsøgt at forbedre fisketrappen ved Tange i håbet om at få en naturlig bestand af gydende laks i Gudenåen igen.